Tag-arkiv: mac

Mac malware gennem 10 år…

Der sker ikke meget på Malware fronten, når det handler om Mac computere – men noget sker der da. Eksperterne på Intego har lavet en lille tidslinje, der illustrerer de grimmeste trusler mod Mac’en de seneste 10 år. For at få fyldt billedet ud, har man været nødsaget til at inkludere lidt iPhone (iOS) malware, og sandt at sige, så er der ikke meget at snakke om. Jeg tør ikke at tænke på, hvordan billedet havde set ud for en Windows PC, men vi (Mac brugere) skal være glade for vores relativt sikre Mac.

© link fra Intego

Falske opdateringer…

Så er den gal igen – en falsk “flash player is out-of-date” er i omløb:

https://www.intego.com/mac-security-blog/fake-flash-player-update-infects-mac-with-scareware/

falsk

Det gælder i alle tilfælde – får du en advarsel om at et program mangler opdateringer, så gå til programmets egen hjemmeside, eller check via selve programmet. Lad være med at klikke på de “hjælpsomme” links, du får fra din browser (Safari, Firefox osv.). Får du en advarsel om at eksempelvis Flash Player skal opdateres, så gå enten til Adobe’s hjemmeside:

http://www.adobe.com/dk/software/flash/about/

…eller gå til Systemindstillinger -> Flash Player og opdater din Flash ad den vej.

AFP

I systemindstillinger:

SI

Office 2016 til Mac’en…

off16

Så blev Office 2016 til Mac installeret i det lille hjem. Den korte anmeldelse er, at hvis du – af dit arbejde – er tvunget til at arbejde med Office på en Windows PC, så ligner Office til Mac nu det du kender, hvilket ikke har været tilfældet med Office 2011 til Mac.

Og til de, der er vant til genvejstaster, så er det nu også blevet sådan, at de fleste genvejs-tastekombinationer er de samme uanset om du er på Windows eller OSX (du kan bruge CTRL-tasten på begge styresystemer, og skal ikke længere bruge CMD-tasten). God udvikling, men jeg forstår ikke, hvorfor det ikke virker for alle genveje (prøv CTRL-W)?

App Store certifikat udløbet…

Argh, hvor irriterende… Apple lod deres sikkerhedscertifikat fra AppStore’n løbe ud, så det ikke længere er gyldigt. Det betyder så, at flere af dine apps ikke vil virke – og man er nødt til at slette app’en og geninstallere den/dem.

a11

a12

For mit eget vedkommende har jeg måtte igennem processen med Photoshop Elements, Daisy Disk, Growly Notes og Reeder. Men jeg har ikke været alle igennem, så måske er det flere (*suk*).

Et lille ekstra problem opstod med Photoshop, da min version (11) ikke længere findes i shoppen. Heldigvis kan man finde alle sine apps i fanen “Købt”, så det gik trods alt.

a2

http://www.intego.com/mac-security-blog/mac-app-store-security-glitch-forced-users-to-reinstall-apps/

“Ny” gratis antimalware løsning til din Mac

Det fra Windows verdenen kendte sikkerhedsfirma Malwarebytes har nu også fundet vej til Mac/OS verdenen. Malwarebytes har købt AdwareMedic fra SafeMac (Thomas Reed), har omdøbt det til “Malwarebytes Antimalware for Mac” og har erstattet logo’et med ét fra Malwarebytes. Det lover rigtig godt, da AdwareMedic er et velfungerende program, der fokuserer på det mest gængse snavs, der kan finde vej ind på din Mac.

Malwarebytes Antimalware for Mac er gratis for private brugere. På sigt vil Malwarebytes udvikle programmet med flere funktionaliteter, og når det kommer på plads, vil der sandsynligvis blive tale om en gratis “skrabet” version og en fuld betalingsversion – ligesom vi kender Malwarebytes Antimalware til Windows.

Som det fremgår af billedet vil brugere af AdwareMedic ikke have svært ved at finde rundt i Malwarebytes programmet.

Ikke den store forskel...
Ikke den store forskel…

På grund af den mere restrektive software arkitektur er det vanskeligt at placere malware på Mac computere – og det gør det også noget nemmere at lave anti-malware programmer til Mac’en. Malwarebytes Antimalware for Mac kan derfor udvikles som et relativt lille program, der alene fokuserer på de få steder, hvor malware kan placere sig på en Mac computer. Og endnu er det tilstrækkeligt at basere malwareprogrammet på signaturer som dette program gør.

Selve programmet virker som AdwareMedic – du scanner når du har problemer eller som en del af din almindelige vedligeholdelsesrutine. Det er ikke et program der kører i baggrunden (som et almindeligt antivirus program), det fanger ikke malware i “real-time”. Det kommer måske en dag, men i øjeblikket er det altså blot et program du kører når du finder det relevant/nødvendigt.

Jeg har tidligere skrevet positivt om AdwareMedic, og for langt de fleste vil Malwarebytes Antimalware for Mac være tilstrækkelig beskyttelse til deres Mac computer. Det er et lille let program, der vil løse langt størstedelen af de kendte malware relaterede computer problemer, der kan finde vej til en Mac.

MBAM_Mac
https://www.malwarebytes.org/mac-download/

Nedenfor finder du et par links, hvis du er interesseret i at læse mere:

https://blog.malwarebytes.org/
http://www.thesafemac.com/
http://www.pcmag.com/article2/0,2817,2487706,00.asp

Hjælp til installation af Java

Hvis du har behov på Java på din computer, så glimrer Danske Bank igen med deres støtte til alle de computerbrugere, der har problemer med Java. Denne gang har Danske Bank lavet et lille program (både Windows og OS X), der fjerner gamle Java versioner samt den irriterende ASK toolbar. Når programmet har ryddet op i det gamle, installeres seneste Java version på din computer:

http://danskebank.dk/da-dk/Privat/Selvbetjening/raadgivning/Teknisk-support/Pages/fjernjava.aspx

Tak til Danske Bank 🙂

CAD3