EtreCheck – en hjælp til at finde og løse problemer på din Mac

EtreCheck undersøger om der skulle være problemer...

EtreCheck er et lille værktøj, der kan hjælpe dig med at give et overblik over, hvad der sker på din Mac computer. Synes du, at det hele går lidt langsommere end normalt, eller oplever du andre problemer på din Mac, så kan du med EtreCheck hurtigt få lavet en kort og overskuelig log, der rapporterer status fra de mest almindelige områder, der kan skabe problemer på Mac’en. Log’en viser informationer om følgende områder:

  • Hardware Information
  • System Software
  • Disk Information
    ******************
  • Kernel Extensions
  • Problem System Launch Daemons
  • Problem System Launch Agents
  • Launch Daemons
  • Launch Agents
  • User Launch Agents
  • User Login Items
    ******************
  • Internet Plug-ins
  • Old Applications
  • Time Machine
  • Top Processes by CPU
  • Top Processes by Memory
  • Virtual Memory Information

Første gruppe giver dig lidt grundlæggende information om computeren.
Anden gruppe af informationer viser, hvad der startes og kører i baggrunden når computeren er startet.
Tredje er en gruppe af “diverse” forhold, der også kan give en indikation er problemer.

Hvis du ikke mener, at du har de fornødne forudsætninger for at tolke log’en, så kan du altid lægge den i ét af de mange fora, der hjælper os almindelige brugere med at give råd og vejledning.

Eksempelvis:

http://www.macforum.dk/forum/forum/mac-hj%C3%A6lp (dansk)
http://forum.spywarefri.dk (dansk, ikke mac eksperter, men mægtig venlige)
https://discussions.apple.com/welcome (engelsk)

ref.: https://discussions.apple.com/docs/DOC-6173