Mami – malware rettet mod din Mac

Man hører det tit – “der er ingen Malware trussel mod Mac computere”, og der er ingen grund til at beskytte din Mac med Anti-virus… Det er en diskussion, jeg ikke vil kaste mig ud i, men der er bestemt god grund til at holde øjne og øre åbne, og tænke lidt på computer sikkerhed – også hvis du har en Mac computer.

Artiklen som der linkes til her, demonstrerer med al tydelighed, at der er findes dygtige programmører, der udvikler ondsindet kode rettet mod Mac computere. Lige præcis dette stykke malware vil efter installation omdirigere dine aktiviteter på internettet, og vil både kunne skubbe harmløse reklamer ind på din computer, men også kunne stjæle din private informationer, så som brugernavn/adgangskoder eller kreditkort-koder og lignende.

Artiklen er meget teknisk og kan være svær at forstå for mange, men konklusionerne er enkle:

  • Der er malware rettet mod Mac computere
  • Mami malware er ikke udbredt i dag (januar 2018), og chancen for, at din computer er inficeret er relativ lille
  • Du kan checke om du er inficeret – instruktioner er givet i artiklen
  • Ønsker du at undersøge din computer yderligere, så check denne artikel

Fra BleepingComputer..

The First Mac Malware of 2018